Den lange vej 2

Uddannelse, praksis, mål, fokus og service.

Jeg har det rigtig godt; hver dag er stort set bedre end den foregående. 

Sådan har det ikke altid været, og jeg er på ingen måde kommet sovende til der, hvor jeg er nu; jeg har arbejdet meget længe og benhårdt for at have et liv, der inkluderer coaching, formidling af filosofi, rejser til flot natur, undervisning i børneyoga, skoleyoga, voksenyoga, eliteidræts folk, genopbyggende yoga, foredrag om livsfilosofi, organisationsudvikling, personaletrivsel og mentoring.

Det er den mangesidede platform af mig, der er min klippe nu.

I min gamle venindebog kan jeg læse, at da jeg var 12 år ville jeg være børnelæge og jordemoder. I dag kan jeg fortælle, at da jeg havde født min ældste datter, skiftede jeg medicinstudiet ud til fordel for den økonomiske businessverdenen.  Derefter er min vej fortsat i en krøllet retning:

Den spænder, på nuværende tidspunkt, over det naturvidenskabelige medicinstudie til den internationale handelsuddannelse, med en smuttur forbi YogaKids over den økonomiske merkonom, kontinuerligt forfinet med Iyengar® Yoga lærer certificering, krydret med det humanistiske studie i Uddannelsesvidenskab, pyntet med MBSR-kurser og konferencer.

En rodebutik? Måske. I bund og grund handler det om Yoga. Om at undervise sammenhænge, alternativer, fokus, koncentration og tilstedeværelse.

Dét, at være en dedikeret yogalærer, det tjener SÅ mange mennesker, og derfor har det også stor værdi. Det kræver ikke dyrt tøj eller smykker, kokosvand eller gojibær, jetsetting eller en instragramprofil med en million følgere. Det kræver integritet, disciplin og dedikeret praksis. 

Yoga betyder disciplinering af intellektet, sindet, følelserne, viljen, og er ikke kun gymnastiske øvelser. Yoga er som et håndværk: Man kan ikke lære yoga af sig selv, det kræver en lærer/master/guru/mentor. Og vejen er lang!

2 meninger om “Den lange vej 2”

  1. ??
    Bare enig!
    Men ikke kun én læremester.
    Alle, vi møder på vores vej, er refleksioner af os selv og kan lære os noget.

    1. Jeg haar svært ved at svare entydigt i forhold til læremester; jeg er til dels enig!
      Man kan lære af mange på sin vej i livet, men man kan ikke følge forskellige lærere fra forskellige traditioner på én gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *